Hverdagens guruer
Guru betyder lærer, Den der splitter mørket. Peter Bastian: Mesterlære. En livsfortælling s. 217
Vi har et begreb, der hedder hverdagens helte. Kunne vi ikke
prøve en ny vej, at spotte hverdagens guruer – dem, der via en erfaring, en
faglighed, en specialitet, en evne formår at bryde nogle af de mønstre, som vi
påtager os i mangel på mod, opbakning eller trodsighed.
Min dagplejemor var helt unik. Hun har fortalt mig, at da
jeg lå i barnevognen snakkede hun med mig, når hun gik tur. Der var flere, som
hun mødte på sin vej, der sagde til hende, at barnet jo nok ikke forstod.
Dertil svarede hun: det skal hun nok få lært. Se, min dagplejemor var en af
hverdagens guruer.
En guru har haft en klang af noget fremmed her i Danmark.
Jeg kan mærke, at der kommer en tid, hvor vi nok skal turde træde tilbage og
lade os lære af andre. Der er så mange ting vi kan beskæftige os med i dag, og
det er ikke noget særligt, at børn i dag går til forskellige aktiviteter, eller
voksne finder en ny hobby. Det er blevet mere normalt at kalde sine forskellige
bekendtskaber for netværk – et, der indeholder jobmæssige relationer, et der er
venner, et der er naboskab…vi sætter vores relationer i system, fordi der er
mange af dem, og vi skal overkomme dem. Der er også nogen, der ikke kan
overkomme den form for samvær. Det at skulle netværke. Der kan i fremtiden
komme en ny type resignation i vores relationer, fordi vi ikke kan organisere
alle vores netværk, eller fordi det kræver for meget at være i netværket.
Jeg kunne håbe på, at vi som mennesker vil føle, at vi er
noget, at vi udvikler os og får en masse igen ved at spotte hinanden som
hverdagens guruer. Hvem i din hverdag lærer dig noget? Hvem i dit netværk kan
få lov at overtage og betage dig i en længere periode? Hvem kunne du godt tænke
dig at lære noget af? – men som du ikke kontakter, fordi vi alle skal være
ligebyrdige i en relation.
Min dagplejemor var
for 40 år siden sat til at passe mig – at passe på mig. Det forvaltede hun ved
at tro på, at selvom jeg ikke forstod, så kunne jeg godt tage imod hendes ord
og hendes snak. Hun splittede mørket hver dag i de ting, som hun tog os med
til.
At splitte mørket er så stort et billede. Det kan være svært
at bruge det konkret og hverdagsagtigt, men jeg tror, at det lige netop er
pointen i det at modtage lære – at tage ved lære, at vi kan se mørket som en
stagnation og et mønster, der skal defineres af os selv hele tiden. Det bliver
konkret for mig, når jeg hver dag lader andre have et ord i mit liv. Jeg
behøver derfor ikke altid forsvare mig. Det kan i den grad være en befrielse
ikke at skulle forsvare sit liv, men leve det som mulighed for både at være
tilfreds og at lære mere af andre. Denne dobbelthed i sit liv beskriver Peter
Bastian også i hans måde at tackle succes og berømthed på, og også i hans
udvikling af musikken, hvor der er brug for gentagelse og risiko.
Jeg vil forsøge at tage den risiko, at spotte hverdagens
guruer, så jeg lærer noget nyt af andre, og så vil jeg i den grad gentage nogle
af mine daglige rutiner – på den måde kan jeg både føle mig tryg og opnå nye
veje at gå.
